Graffiti nej tak!

 

De flest kan blive enige om, at graffiti sagtens kan være kunst. Desværre vil de mindre talentfulde udøvere,  gerne vise deres kunnen på andres mure eller facader.

Du vil gerne have fjernet graffiti

Der findes flere midler til at fjerne graffiti i handlen, som er nemme at anvende. Der findes to forskellige slags:

  • Et produkt beregnet til mursten og beton. Det er den skrappe udgave.
  • Den mildere model er til malede eller lakerede overflader.

Det er altså ikke ligegyldigt hvilket produkt du køber.

 

En sprayflaske vil du have stor glæde af, når midlet skal fordeles. Uanset hvor stort et område det drejer sig om. Med sprayflasken har du mere kontrol og selve arbejdet med at fordele produktet lettes. Begynd med at teste produktet på et mindre synligt sted, så kan du vurdere hvordan overfladen reagerer. Er produktet for kraftigt, så bør du vælge et mindre kraftigt middel.

 

Så til arbejdet

Når du er sikker på at du har valgt det rigtige produkt, så skal det fordeles i ufortyndet form. Efter at have virket i fem minutter, så vasker du over med rent vand. Brug svamp eller børste, alt efter hvad du synes fungerer for dig. Du skulle derefter gerne have en ren overflade uden spor af graffiti. Da der er tale om et kemisk produkt kan vi kun anbefale at du bruger handsker.

 

Er det et større område der er “ramt”, så vil en hedvandsrenser kunne spare dig meget tid. Med børste eller svamp vil du skulle påregne et meget højt tidsforbrug. Hedvandsrenseren er meget lig en højtryksrenser, men i stedet for koldt vand sender hedvandsrenseren varmt vand ud. Ligger det dig på sinde at undgå kemi, så er hedvandsrenseren helt sikket det rigtige valg.

Kan man bestille nogen til at fjerne graffiti?

Ja, der er naturligvis virksomheder der har ekspertise i at fjerne graffiti. Det vil altid bedst kunne betale sig hvis der er tale om store flader. Firmaerne tilbyder også imprægnering af mure/flader. Det vil gøre det sværere for overfladen at tage imod spraymalingen.