Få undersøgt facaden

Lige meget om dit hus er nyt eller gammelt, så kan det være en god idé at få husets facade undersøgt. Når huset udsættes for vind og vejr, kan der opstå skader på facaden, og hvis disse skader ikke bliver opdaget i tide, så kan de udvikle sig. Skader, der bliver opdaget for sent, kan blive en både dyr og ærgerlig oplevelse for dig som boligejer, så få undersøgt facaden af huset. I mange tilfælde vil en sådan undersøgelse være overfladisk, da eventuelle skader umiddelbart kan ses af en fagmand, hvilket betyder at undersøgelsen hverken behøver være dyr eller tidskrævende.

Hvis du bare ved lidt om området, så kan du også selv besigtige huset og kontakte en fagmand, hvis du har mistanke om at der er opstået skader.

Rigtig mange danske huse er bygget i de velkendte røde mursten. Disse husfacader er typisk ikke de mest modtagelige overfor skader, men de kan opstå.

Frostskader

Nogen af de mest almindelige skader på mursten er frostskader, der forekommer i tilfælde, hvor husmuren er blevet udsat for store mængder af fugt – denne fugt kan for eksempel være forsaget af en utæt tagrende. Når tagrenden er utæt, så løber vandet ned af muren, hvilket betyder at facaden bliver udsat for store mængder af fugt. Normalt bliver husmure naturligvis også udsat for fugt, men ikke i samme mængder. Når der er tale om fugt fra en utæt tagrende, så kan vandet simpelthen ikke fordampe og når det fryser, så udvider vandet sig.

Ved frostskader kan man til tider opleve at sten helt flækker. Hvis dette sker skal stenen skiftes, er det derimod kun små afskalninger, så er det ikke sikkert at en reparation er påkrævet, men den utætte tagrende skal naturligvis ordnes i en fart!

Sætningsskader

Sætningsskader viser sig som revner i facaden. Her kan det være ufatteligt vigtigt at få fat på en fagmand, der kan konstatere om det er en skade, som vil udvikle sig yderligere eller om det er en ubetydelige revne.

Du skal dog ikke gå i panik, hvis de viser sig, at det ikke er en ligegyldig revne. Det betyder nemlig ikke, at huset er ved at smuldre om ørene på dig. I langt de fleste tilfælde kan sætningsskader ordnes uden problemer. Her er det bare vigtigt, at du holder øje med om de opstår igen – hvis dette er tilfældet, så kan der være tale om et mere alvorligt problem med huset. Det er derfor vigtigt at tage kontakt til en dygtig fagmand – sætningsskader kan nemlig være svære at vurdere. Læs mere her: http://www.herhalterhuset.dk/facader-sokler-og-v%C3%A6gge/s%C3%A6tningsrevner

Hvis en sætningsskader, der stadig er aktiv bliver opdaget hurtigt, kan man virkelig spare penge, tid og bekymringer, da den kan blive udbedret før den når at brede sig mere. Det er derfor aldrig helt dumt at få undersøgt facaden på huset, hvis du har mistanke om, at noget er galt.